Forum Copenhagen

Forum Copenhagen er multihallen tæt på Københavns centrum, der igennem årene har budt indenfor til et væld af forskellige arrangementer med mange af de helt store navne i musik, teater og underholdningsindustrien.

En blanding af koncerter, shows, markeder, messer og udstillinger har gjort Forum Copenhagen til det helt unikke oplevelseshus, man kender i dag.

Mange har også fundet ud af, at Forum Copenhagen– som en søjlefri hal - også er enhver festarrangørs drøm om et fest- og eventlokale, hvor der er plads til de helt store armbevægelser - og op til 3.000 spisende gæster.

Forum Copenhagen kan danne rammen om alt fra produktpræsentationer, jubilæumsfester og generalforsamlinger til temaevents. Her er alt muligt. For eksempel en eventyrlig ørkenoase med beduintelte og kameler - eller et Forum Copenhagen med glimtende kandelabre, hvide duge, overdådige blomster-lysekroner, gæster i galla og cremen af dansk underholdning.

Og med metro lige til døren og egen metrostation er Forum Copenhagen også en oplagt mulighed som supplement til arrangementer i Bella Center Copenhagen.

 

 

Kontakt info

Forum Copenhagen
Julius Thomsens Plads 1
1925 Frederiksberg C
Tlf.: +45 3247 2000

info@forumcopenhagen.dk

Besøg website